Uddelinger

Modtageren af Talentprisen i 2014 har udviklet en ny og banebrydende dental-dedikeret MR-teknologi.

Mens vi venter på dette års prisuddeling i Bagger-Sørensen Fonden den 13. september, har vi lavet et historisk tilbageblik og besøgt en af de tidligere prismodtagere for at undersøge, om prisen havde en betydning for den videre forskerkarriere.

I 2014 gik Fondens Talent pris til Associate Professor Rubens Spin-Neto, Tandlægeskolen – Institut for Odontologi og Oral Sundhed, IOOS på Aarhus Universitet. Han var dengang 33 år og fik prisen for sit unikke forskertalent inden for odontologi.

Rubens blev uddannet tandlæge i 2005 på Araraquara Dental School State University of San Paulo i Brasilien og har taget en ph.d. i periondologi. I 2010 kom han til Danmark ved en tilfældighed på et studieophold på afdelingen for Oral Radiologi, IOOS på Aarhus Universitet. Her fik man hurtig øje for hans tæft for videnskab og hans strukturerede energi. I 2011 blev han forskerassistent og i 2012 tog han en dansk ph.d. i odontologi. Allerede dengang havde han en imponerende portefølje af videnskabelige artikler og der er kommet mange flere til siden.

I dag er Rubens Associate Professor, 42 år, gift og har en søn på 2 år. Han er blevet i Danmark, da han mener, at det er her, han kan gøre den største forskel. Ikke alene for forskningen i Danmark, men også internationalt, fordi han nu fungerer som omdrejningspunkt og bindeled for resten af verdens forskere indenfor dette specialiserede område.

Han er i dag førende indenfor ’dental-dedikeret’ MRI-billeddiagnostik, hvor fordelen er, at man som borger med tandproblemer ikke udsættes for ioniserede stråling og metoden giver bredere diagnostiske muligheder.

Han er den første og p.t. eneste i verden, der har denne MR-scanner, som udelukkende er dedikeret til dental billeddannelse.

Ønsket er, at den dental-dedikerede MR-scanner, i en modificeret og mindre udgave, udbredes til alle tandlægeklinikker – både i Danmark og i resten af verden. En udbredelse, der vil betyde at billeddiagnostik i tandplejen ikke længere vil være forbundet med røntgenstråler, hvilket vil revolutionere billedbaseret diagnosticering i tandplejen.

Rubens er et stort forbillede for mange forskere og vi glæder os til at følge hans imponerende forskning i fremtiden. Rubens gode råd til de yngre forskere er: Giv aldrig op og vær åben – du ved aldrig, hvornår en ny og spændende mulighed dukker op.

Se med her og se, hvad Rubens pusler med i kælderen under IOOS på Aarhus Universitet.

Som han selv formulerer det i videoen, var Bagger-Sørensen Fondens pris en af årsagerne til, at han valgte at blive i Danmark

Det er vi naturligvis utrolig glade for.

Mens vi venter på dette års indstillinger til Bagger-Sørensen Fonden, har vi lavet endnu et historisk tilbageblik.

Tilbage i 2015 gik Fondens Talentpris til professor, overlæge dr.med. Jakob Grauslund fra øjenafdelingen på Odense Universitetshospital. Han fik prisen som en anerkendelse af sine omfattende studier, der sigter mod at forbedre prognosen hos personer med diabetisk øjensygdom. En pris der, ifølge ham selv, var enormt bekræftende og noget, der har været med til at forme og videreudvikle karrieren.

Jakob er i dag 45 år og klinisk professor, forskningsleder og ledende overlæge på øjenafdelingen på Odense Universitetshospital. Han er desuden tilknyttet Steno Diabetes Center Odense, hvor han har ansvar for den regionale hospitalsbaserede øjenscreening.

Forskerkarrieren har gennem årerne udviklet sig i en ny og spændende retning. Den tog sit udspring omkring behandling af diabetisk øjensygdom, som er den hyppigste senkomplikation for patienter med diabetes. I de senere år har omdrejningspunktet for forskningen flyttet sig til også at omhandle telemedicin, screening, kunstig intelligens og fokus på at sætte tidligere ind med mere effektiv og patientvenlig behandling, der ydermere bidrager til færre bivirkninger.

I Danmark er der i dag over 100.000 patienter, der går til diabetisk øjenscreening hvert år. Det har betydet, at 80% færre bliver blinde ift. for 20 år siden. Årsagen skyldes netop mere screening og bedre behandling.

Det lumske er, at sygdommen kan udvikle sig snigende. Selv hvis synet er fint, kan der opstå svære forandringer i øjnene, uden at man selv opdager det. Derfor er regelmæssig kontrol så afgørende.

Jakob er hovedforfatter til de danske nationale retningslinjer for diabetisk øjenscreening og står i spidsen for et stort internationalt samarbejde, hvor såvel danske som udenlandske øjenlæger ser på, hvordan øjenkomplikationer hænger sammen med andre diagnoser. Han deltager desuden i et multicenterstudie med 248 europæiske patienter med type 2-diabetes, hvor der forskes i hvorvidt, selv helt små, tegn i øjet kan afsløre en øget risiko for senere udvikling af demens. Derudover har han med kolleger på Syddansk Universitet og Steno Diabetes Center Odense udviklet kunstig intelligens til vurdering af diabetisk øjensygdom, som kan blive en værdifuld beslutningsstøtte til øjenlæger i fremtiden.

Foruden sit virke som forskningsleder er Jakob en engageret underviser, der begejstres af, at kunne hjælpe nye unge talenter på vej. Han har vejledt over 85 speciale- og ph.d.-studerende, og er på Klinisk Institut på Syddansk Universitet kåret som bedste ph.d.-vejleder i 2018. Han har derudover lanceret en virtuel læringsplatform om diabetisk øjensygdom, så viden kan deles til fordel for patienter og øjenlæger i hele verden.

Jakob har i de senere år placeret sig blandt Europas førende eksperter inden for området.

Tilbage i 2009 gik Fondens hovedpris til professor i medicinsk fysiologi Jens Juul Holst fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet. Han fik prisen som anerkendelse af en helt enestående grundforskning inden for tarmhormoner. En pris der, ifølge ham selv, faldt på et knastørt sted og bidrog til, at der fortsat var økonomi til forskning på området.

Jens er uddannet læge fra Københavns Universitet i 1970. Ved samme universitet forsvarede han sin doktorgrad om basalfysiologiske studier af tarmhormoner.

Tilbage i 1986 identificerede han tarmhormonet GLP-1 i forbindelse med mavesårsoperationer. Hormonet kan bruges til at regulere blodsukker og mæthedsfornemmelse. Det giver mulighed for at behandle både overvægt og diabetes, men kan også bruges forebyggende gennem tidlig diagnosticering af patienter med risiko for at udvikle disse sygdomme.

Det er siden blevet én af grundstenene i behandling af diabetes og danner i dag basis for behandling af millioner af mennesker med diabetes verden over. Forskningen har bidraget med resultater, der over årene har affødt viden og opdagelser, der er indgået i udvikling af de mest anvendte lægemidler på verdensplan.

Jens er i dag 77 år og forsker ved Biomedicinsk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. I sin forskning søger Jens fortsat efter nye måder til behandling af diabetes og overvægt. Hør mere i nedenstående video, hvor Jens selv fortæller om sin forskning.

Med et imponerende H-indeks på 196 (et indeks, der måler en forskers videnskabelige produktion og indflydelse i ét mål) er Jens en af verdens mest citerede forskere med mere end 162.000 citationer og over 1.900 publiceringer i videnskabelige tidsskrifter, jf. Google Scholar. Han er blandt de øverste 2 % af verdens forskere på diabetesområdet. Derudover er han medlem af Videnskabernes Selskab.

Gennem årene har Jens modtaget utallige hædersbevisninger for sin banebrydende forskning. Han fik fx i 2013 den prestigefyldte Anders Jahre-pris, som også kaldes ‘Den lille Nobel-pris’. I 2021 modtog han The Canada Gairdner International Award sammen med to canadiske forskerkolleger. Prisen anses traditionelt for at være adgangsbillet til at komme i betragtning til Nobelprisen i medicin, da ca. hver tredje efterfølgende har vundet Nobelprisen.Senest har Jens modtaget American Diabetes Associations højeste hæder: ’Banting Medal for Scientific Achievement Award’. Prisen uddeles hvert år til personer, der gennem en hel karriere har skabt betydelige forskningsmæssige bidrag til diabetesforskningen. Det her svarer til verdensmesterskabet i diabetes!

Jens Juul Holst er en ener, som man kun kan blive imponeret af. Respekt!

Bagger-Sørensen Fonden uddeler hvert år en påskønnelsespris. Den tildeles behandlere og plejepersonale fx sygeplejersker, tandplejere, diætister, terapeuter eller privatpersoner i patient-, sportsforeninger o.l. Prisen tildeles for en vedvarende og ekstraordinær indsats overfor patienter inden for sygdomsområderne, der har Fondens bevågenhed.

Mens vi venter på dette års indstillinger, vil vi bruge tiden på at lave et par historiske tilbageblik. Denne gang vil vi berette om en tidligere modtager af påskønnelsesprisen.

Mød Mette Borre, der i 2016 fik Bagger-Sørensen Fondens påskønnelsespris for sin unikke indsats for praksisnær ernæring igennem mange år – både i Danmark og internationalt. Hun har blandt andet gennemført et omfattende arbejde med fornyelse af patientundervisning og instruktion i hensigtsmæssig ernæring ved cøliaki.

Hun har skabt stor respekt om diætistprofessionen med sin faglighed og respekt for evidens både før og efter, at hun har fået påskønnelsesprisen fra Bagger-Sørensen Fonden.

Mette er klinisk diætist på Lever-, Mave- og Tarmafdelingen på Aarhus Universitetshospital med speciale i sygdomme i mave-tarm-kanalen og er specialist i ernæring ved fordøjelsesproblemer, f.eks. forstoppelse, irritabel tyktarm, diarre og inflammatorisk tarmsygdom. Derudover er hun særligt uddannet i Low FODMAP diæten. Mette vejleder patienter, underviser personale, deltager i forskning og laver patientvejledninger for Sundhedsstyrelsen – blandt andet om cøliaki.

Hun holder foredrag om fordøjelse og sunde tarme på Folkeuniversitetet. Hun skriver lærebøger for diætister, læger og sygeplejersker samt kogebøger for patienter. Derudover er hun en del af Dansk Selskab for Klinisk Ernæring og arrangerer konferencer og foredragsaftener for sundhedspersonale. Hun har fået flere priser for sit store arbejde, senest en pris i maj 2022 Jens Kondrup Prisen.

Mette har således en meget vigtig funktion som diætist, og når vi spørger hende om, hvad hendes fremtidsdrøm er, siger hun: ”Jeg håber, at diætister bliver mere synlige i fremtiden, så patienter kan få hjælp og vejledning hurtigt, som er nødvendig, når man pludselig får en diagnose som eksempelvis cøliaki eller Crohn sygdom.

Og Mettes gode råd til os alle er: Sig farvel til evighedskure og løftede pegefingre, spis varieret, brug din sunde fornuft, vær fysisk aktiv og undgå overvægt.

”At blive indstillet til – og få – Fondens påskønnelsespris i 2016 var en meget stor ære. At få den anerkendelse for sit arbejde, giver appetit på at fordybe sig endnu mere i et område og udbrede kendskabet”, siger Mette Borre glad, da vi afslutter vores besøg hos hende på Aarhus Universitetshospital.

Vi glæder os til at følge Mettes dedikerede arbejde inden for praksisnær ernæring fremover.