Bagger-Sørensen Prisen 2020

Professor, dr.med. Karsten Buschard

Karsten Buschard modtog prisen i hovedkvarteret for Bagger-Sørensen familiens aktiviteter

Bartholin Instituttet, Rigshospitalet og Københavns Universitet

Dr. med. Karsten Buschard, der er forskningsleder på Bartholin Instituttet, Rigshospitalet og adjungeret professor på Københavns Universitet, modtager Bagger-Sørensen Prisen 2020 for sin omfattende og originale indsats inden for forskning i årsager til type 1 (insulikrævende diabetes).

Hædersprisen er på 1 million kr. og den er en anerkendelse af en fremragende forsker, der har ydet en elitær forskningsindsats.

Karsten Buschard er læge fra Københavns Universitet i 1974. Han har to doktorgrader. Blev dr. med. i 1984 og dr. med. vet. i 2011.  Begge doktorafhandlinger er centreret på forskning i type 1 diabetes og er forsvaret ved Københavns Universitet. Prismodtageren har været vejleder for omkring 25 doktorander og specialestuderende. Han har tidligere modtaget hædersbevisninger, bl.a. Dandy Prisen og Bernhard Rasmussen og hustru Meta Rasmussen' Pris fra Diabetesforeningen.

Karsten Buschard har offentliggjort 253 videnskabelige arbejder (h-faktor: 44). 

Forskningen omfatter fire områder:

1. Studier af T1D som en autoimmun sygdom

Når man udvikler type 1 diabetes angriber ens eget immunapparat de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen. Der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor et ubalanceret immunsystem tager fejl og angriber eget væv. Prismodtageren har ydet vægtige grundvidenskabelige bidrag til en forståelse af nogle af de utallige mekanismer, der ligger bag et ikke-balanceret immunapparat ved type 1 diabetes.

Karsten Buschard var således den første til at beskrive, hvordan udvikling af virus-fremkaldt diabetes hos mus var afhængig af T-lymfocytter, som er hvide blodlegemer, der er modnet og færdiguddannet i brisselen.  Forkortelsen T står for thymus, som er det latinske ord for brisselen.  Der er forskellige slags T-lymfocytter og nogle af dem kaldes suppressor T-celler eller oftere regulatoriske T-celler. De regulatoriske T-celler er vigtige i immunkompetencen for at dæmpe eller stoppe en inflammation, der ikke længere er hensigtsmæssig. Prismodtageren viste, at mennesker med type 1 diabetes havde nedsat aktivitet af deres regulatoriske T-celler. Det vil sige de havde en nedsat evne til at dæmpe et overgearet immunapparat. Forskningen har inspireret til senere behandlingsforsøg på mennesker med henblik på at dæmpe de mekanismer, der ligger bag en uhensigtsmæssig og vedvarende immunreaktion ved autoimmune sygdomme, herunder ved type 1 diabetes.

2. Studier vedrørende aktiviteten af de insulinproducerende beta-celler i udviklingen af type 1 diabetes

Prismodtageren formulerede også hypotesen om, at jo mere aktiv de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen er, desto mere sårbar er de også for angreb af et aggressivt immunsystem. Han underbyggede sin idé i epidemiologiske studier af de gravide kvinder, der i sidste del af svangerskabet trods høj insulinproduktion udvikler svangerskabsdiabetes. Undergruppen af kvinder, der udvikler forbigående svangerskabsdiabetes, har på sigt 3-4 gange øget risiko for at udvikle en regulær type 1 diabetes. Iagttagelsen førte til idéen om profylaktisk insulinbehandling, så beta-cellerne ikke skulle producere så meget insulin selv. Insulinbehandlingen virkede diabetesforebyggende i både rotter og mus og blev herefter afprøvet i mennesker.  Desværre med negativt resultat. Måske fordi forskerne anvendte så lav en dosis insulin at denne sandsynligvis heller ikke ville have virket på forsøgsdyr.

3. Studier af molekylet sulfatid i relation til normal beta-celle fysiologi og i relation til udvikling af type 1 diabetes

Karsten Buschard og kolleger har i deres forskning vist, at fedtstoffet sulfatid findes i de insulinproducerende celler, hvor det blandt andet spiller en vigtig rolle i oplagring af insulin i krystalform. Men forskerne har også vist, at sulfatid har en række andre vigtige funktioner. Blandt andet øger det aktiviteten af regulatoriske T-lymfocytter, det dæmper inflammation og det øger følsomheden for insulin.  I forsøg på mus, der er disponeret for diabetes, mindsker sulfatid diabetesudviklingen. I vævstykker af bugspytkitlen fra mennesker med og uden type 1 diabetes kunne forskerne vise, at flere af de enzymer, der danner sulfatid var til stede i væsentlig mindre mængde hos diabetikere sammenlignet med raske. 

Senest har Karsten Buschard og kolleger i forsøg på mus vist, at det er muligt at øge mængden af sulfatid i beta-cellerne og at dette beskytter musene mod at udvikle type 1 diabetes. Øgning af sulfatid fremkom ved, at forskerne gav musene et velkendt lægemiddel, der oprindeligt blev udviklet til behandling af for meget fedt i blodet. Lægemidlet hedder fenofibrat. Perspektivet er at lægemidlet nu testes i en klinisk undersøgelse i de allertidligste faser af type 1 diabetessygdommen, hvor der fortsat er bevaret aktivitet af de insulinproducerende beta-celler.

4. Studier af gluten’ potentielle rolle i udviklingen af type 1 diabetes

For omkring 20 år siden viste Karsten Buschard og medarbejdere at rotter, som var disponeret for insulinkrævende diabetes, havde en langt mindre risiko for at udvikle diabetes hvis fodret var glutenfrit. I efterfølgende forsøg blev det dokumenteret, at gluten-fri fodring af forsøgsdyr ændrer sammensætningen og funktionen af tarmens bakterier, og at foderændringen har en effekt på tarmens og hele kroppens immunceller, så de bliver mindre angrebslystne. Ved registerforskning har prismodtagerens forskergruppe fundet, at begrænses glutenindtag under graviditeten halveres forekomsten af type 1 diabetes hos børnene. Parallelt hermed har en finsk forskergruppe vist, at et lavt glutenindtag i de første seks leveår mindsker risikoen for beta-celle autoimmunitet væsentligt.

Konklusion: Professor, dr.med. Karsten Buschard og hans forskergruppe har præsteret en lang række af originale og nyskabende videnskabelige iagttagelser inden for type 1 diabetesområdet. Han er en forsker, der har evnet at udvikle anderledes hypoteser om udviklingen af type 1 diabetes og kreative ideer, som undertiden er blevet mødt med skepsis af andre forskere. Alligevel har han haft den nødvendige udholdenhed og modet til at følge de originale tanker op i omhyggeligt gennemførte eksperimenter og resultaterne af disse er frugtbare.